Beauty Art By Pernille Ludvigsen

Om mig

Mit navn er Pernille Ludvigsen, og jeg er den stolte ejer og stifter af Beauty Art by Pernille Ludvigsen.

Siden 1. januar 2025 har jeg arbejdet som udkørende frisør for at gøre frisøroplevelsen nem, bekvem og personlig for mine kunder.

Jeg er uddannet dame- og herrefrisør (med den 4-årige frisøruddannelse fra EUC Syd i Aabenraa), barber, stylist og makeupartist – en kombination, der gør mig i stand til at skabe det fuldendte look til hver enkelt kunde. Med mere end 10 års erfaring i branchen har jeg opbygget en stor passion for mit fag og et skarpt øje for detaljer.

Gennem årene har jeg arbejdet som frisør i Aabenraa, Sønderborg og Haderslev og har fået erfaring inden for alle aspekter af faget. Kreativitet har altid været en stor del af, hvem jeg er.

Jeg har altid vidst, at jeg ville være frisør og makeupartist, og jeg elsker at arbejde med mennesker.

For mig er frisørfaget meget mere end et arbejde – det er min passion og livsstil. Jeg brænder for at rådgive og hjælpe mine kunder med at finde det perfekte look og den bedste løsning, skræddersyet til deres behov og ønsker.

Jeg har valgt at blive selvstændig udkørende frisør for at kunne tilbyde professionel frisørbehandling i rolige og vante omgivelser, hvor komfort og kvalitet går hånd i hånd.

Scroll to Top